Sømandspræsten er tilbage

Den 11. november kl. 23.59 kan jeg tage mit – ikke særligt kønne, ja nærmest grimme – armbånd af. Men jeg er tilbage som sømandspræst indtil midt i december. Det er endnu ikke lykkedes at få en ny og fastansat sømandspræst til Hong Kong; men nu er stillingen heldigvis slået op, så der er håb forude. Se opslag på Sømandskirkens Facebookside. 

Men i denne periode – for en kirke så vigtig tid – er jeg vendt tilbage – med glæde! Indtil 12. nov.. kan jeg nås pr. telefon, facetime, mail, Skype, Zoom, Messenger, – og jeg er nem at træffe! Heldigvis skal jeg ikke bruge en måned til introduktioner, – for det er lidt som at komme hjem til det, jeg kender, så jeg tænker, jeg kan glide nogenlunde ubesværet ind i sømandskirkens arbejde. Derefter vil jeg være at træffe ved gudstjenester og arrangementer og efter aftale, naturligvis. 

Nedenfor fremgår en mere detaljeret oversigt over gudstjenester, som der vil være flere af, når nu præsten er her. Og Kirkerådet har planlagt fine arrangementer, men som følge af corona-situationen skal der ske tilmeldinger, – og det gøres på Facebook. Her vil de enkelte begivenheder blive lagt op i den kommende tid. Men oversigten kan forhåbentlig hjælpe til at få lagt noget i kalenderen. Vi håber, at I vil benytte mulighederne, – på alle tider, så kan vi faktisk nå ganske gode juleforberedelser – og den absolut nødvendige støtte til den løbende drift af Sømandskirken. 
Ellers vil jeg blot opfordre til, at I bruger mig så meget som muligt, mens jeg er her – det være sig til samtaler og hvad I ellers har af ønsker til jeres præst.

Gudstjenester og arrangementer i Sømandskirken i Hong Kong i den kommende tid.

Meget er anderledes i disse tider. Men julen kommer – også i år, og forberedelserne i Sømandskirken er i fuld gang.
Den traditionelle julebazar er ikke mulig pga. corona-restriktionerne, men meget lader sig alligevel gøre – også i Sømandskirken – i løbet af november og december. Der vil dels være gudstjenester, dels julebazar-weekend under andre former, dels jule-forberedelser i Danish Room, jf. nedenstående oversigt. Bemærk, at restriktionerne betyder begrænsede deltagerantal, og derfor er tilmelding på Sømandskirkens Facebookside nødvendig til arrangementerne i Danish Room.
 

Dato Tidsrum Indhold
Søndag, den
15. november
10:00 – 13:00 Gudstjeneste efterfulgt af brunch.
Mulighed for afhentning af ‘Kiosk’- bestillinger i samme tidsrum
Lørdag, den
21. november
10:00 – 16:00 Julebazar med salg af kalenderlys, julepynt og dansk design.
Gruppe 1: 10:00-11:00 (max 20 personer )
Gruppe 2: 11:00-12:00 (max 20 personer )
Gruppe 3: 13:00-14:00 (max 20 personer )
Gruppe 4: 14:00-15:00 (max 20 personer )
Gruppe 5: 15:00-16:00 (max 20 personer )
Tilmelding på Facebook.Mulighed for afhentning af ‘Kiosk’- bestillinger i samme tidsrum uden tilmelding.
Søndag, den
22. november
10:00 – 16:00 Julebazar med salg af kalenderlys, julepynt og dansk design.
Gruppe 1: 10:00-11:00 (max 20 personer )
Gruppe 2: 11:00-12:00 (max 20 personer )
Gruppe 3: 13:00-14:00 (max 20 personer )
Gruppe 4: 14:00-15:00 (max 20 personer )
Gruppe 5: 15:00-16:00 (max 20 personer )
Tilmelding på Facebook.Mulighed for afhentning af ‘Kiosk’- bestillinger i samme tidsrum uden tilmelding.
Lørdag, den
28. november
14:00 – 17:00 Hyggeeftermiddag for store og små:
Max. 20 deltagere – delt i to hold:
14:30-15:30 (Hold I): Lær at lave julepynt til juletræ.
14:30-15:30 (Hold II): Julebagning – formgivning og pyntning af julesmåkager
15:30-16:00 – oplæsning af Juleeventyr v/ Margith
16:00-17:00 (Hold I): Julebagning – formgivning og pyntning af julesmåkager
16:00-17:00 (Hold II): Lær at lave julepynt til juletræ.Mulighed for afhentning af ‘Kiosk’- bestillinger i samme tidsrum uden tilmelding.
Søndag, den  
29. november
1. søndag i advent
14:00 – 17:00 Adventsgudstjeneste efterfulgt af kaffe og kage bord i Danish Room.Mulighed for afhentning af ‘Kiosk’- bestillinger i samme tidsrum uden tilmelding.
Lørdag, den
5. december
14:00 – 17:00 Hyggeeftermiddag for store og små:
Max. 20 deltagere – delt i to hold:
14:30-15:30 (Hold I): Lær at lave julepynt til juletræ.
14:30-15:30 (Hold II): Julebagning – formgivning og pyntning af julesmåkager
15:30-16:00 – oplæsning af Juleeventyr v/ Margith
16:00-17:00 (Hold I): Julebagning – formgivning og pyntning af julesmåkager
16:00-17:00 (Hold II): Lær at lave julepynt til juletræ.Mulighed for afhentning af ‘Kiosk’- bestillinger i samme tidsrum uden tilmelding.
Søndag, den
6. december
2. søndag i advent
14:00 – 17:00 Adventsgudstjeneste efterfulgt af kaffe og kage bordMulighed for afhentning af ‘Kiosk’- bestillinger i samme tidsrum uden tilmelding.
Lørdag, den
12. december
14:00 – 17:00 Luciabørn øver forud for søndagens gudstjeneste og juletræspyntning.Mulighed for afhentning af ‘Kiosk’- bestillinger i samme tidsrum uden tilmelding.
Søndag, den  
13. december
3. søndag i advent.
14:00 – 17:00  Familiegudstjeneste med Lucia optog.
Der vil blive serveret kaffe og kage efter gudstjenesten i Danish Room.
Julemanden kommer forbi og vi danser om juletræet.Mulighed for afhentning af ‘Kiosk’- bestillinger i samme tidsrum uden tilmelding.

Bestilling af julevarer fra Sømandskirken.

På Sømandskirkens hjemmeside: https://www.soemandskirken.org/shop/ kan der bestilles en del danske varer, som er ankommet her i slutningen af oktober. Heriblandt en del ting til at gøre julen lidt mere dansk.
Varerne skal afhentes i Danish Room på de tidspunkter, som er anført ovenfor, eller i forbindelse med arrangementer. Derudover kan aftales andre tidspunkter. Ved afhentningen er der også mulighed for at købe julepynt, som er udstillet, samt andre danske varer og Danish Design. Danish Room vil faktisk være én lang julebazar i hele perioden, da det ikke er muligt at gennemføre julebazar som i tidligere år. 
Hvis der skulle være problemer med betaling ved bestillingen, kan betalingen ske ved afhentningen af varerne – pr. check eller kontant; men vi foretrækker indbetalingen direkte på Sømandskirkens konto. 

For at imødekomme HK GOV COVID-19 regler omkring forsamlinger, kan man skrive sig op på forskellige tidspunkter, for hvornår afhentning kan ske.
 

 

November, november, november

Året har 16 måneder – ifølge forfatteren Henrik Nordbrandt:
November
December
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
November
November
November

Han har tydeligvis skrevet sit digt i Danmark!
 
Jeg forstår ham så godt – i hvert fald når jeg er i Danmark, hvor det i denne tid bliver mørkere og mørkere, koldere og ofte vådere. November er den værste og tungeste tid, synes jeg. Det er før adventslysene tændes og vi for alvor tager fat på juleforberedelserne. Nu er november heldigvis anderledes her i Hong Kong med sol og dejlige temperaturer, selv om første del af november nu er lang nok i karantæne!
 
Mørket kan sænke sig om os på mange måder: i corona-isolation, i sorg, i fortvivlelse og modløshed – og hvad der ellers rammer os – udefra eller inde fra os selv.
Vi går vel forskellige steder hen, for at finde håb, glæde og opmuntring. Jeg kan som det sted, jeg går hen, pege på det kristne budskab om livsfællesskab med Kristus og det fællesskab i menigheden, som det livsfællesskab også viser sig i. Håbet er ikke blot noget fjernt og uhåndgribeligt, – men kommer tæt på os. Derfor er det så positivt, at vi nu igen kan samles til gudstjenester og i Danish Room – om end i mere begrænsede rammer, – så dog. Vi kan synge sammen – og vi kan forberede adventstiden og julen, som inden længe er over os.
 
Med Johannes Møllehave mere opmuntrende digt kan vi da se adventstiden i møde – og glæde os til den!
 
Adventstid i decemberkåbe
at leve er altid at vente og håbe.
Håbet gør os forventningsspændte,
at leve er altid at håbe og vente.
 
Advent betyder gudsrigets komme,
så ventetiden er ikke omme.
Endnu er her mørke, endnu må vi sige
ske din vilje, komme dit rige.
 
Endnu må vi vente, endnu må vi længes,
men lyset skal komme og mørket fortrænges.
Guds rige skal komme, men risikoen
er altid at miste håbet og troen.
 
Guds søn har besøgt os, og lige siden
har mennesket levet i adventstiden.
Lyset skal komme, og mørket skal vige,
ske din vilje, komme dit rige!

Johs. Møllehave

                                                                 

PÅ GENSYN
Margith Pedersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.