Sømandspræst i Hong Kong

Vikaren er tilbage!
Corona-restriktioner har gjort mange ting besværlige og tidskrævende. Det har bl.a. betydet, at der er endnu ikke ansat en ny sømandspræst i Hong Kong, – processen er i gang, idet stillingen er opslået. Det fremgår også af Sømandskirkens facebookside.  
Men vikaren er tilbage i efteråret. Margith Pedersen vil efter udstået karantæne igen være at finde i Danish Room og Mariner’s Club – og efter aftale andre steder. Vi kan genoptage gudstjenester og i øvrigt fortsætte aktiviteterne i Danish Room – ikke mindst med henblik på julebasaren – og andre advents- og julearrangementer.

Jeg glæder mig over at være tilbage i Hong Kong – og ikke mindst til at møde mennesker igen. Jeg kan allerede nu kontaktes pr. mail, telefon og Skype, Zoom – og hvad der ellers lader sig gøre i karantænetiden. Og jeg vil igen gøre opmærksom på, at jeg står til rådighed for samtaler – og hvad I ellers har af ønsker til jeres præst.
Se kontaktoplysninger nederst i nyhedsbrevet.

Det sker i Sømandskirken i september og oktober:

Gudstjenester:
Søndag, den 26. september kl. 11: Gudstjeneste i St. Pauls Chapel, Mariner’s Club.Tilmelding
Efterfølgende serveres der flæskestegsandwich i Danish Room. 
Søndag, den 10. oktober kl. 11: Høstgudstjeneste i St. Pauls Chapel, Mariner’s Club.’ Tilmelding
Her vil konfirmander medvirke og efterfølgende kaffe og kage i Danish Room. 
Søndag, den 17. oktober kl. 11: Konfirmationsgudstjeneste i St. Pauls Chapel, Mariner’s Club. Tilmelding
To konfirmander vil denne dag blive konfirmeret, men der vil være plads til at menigheden deltager og bakker op. Efter gudstjenesten ønsker vi konfirmanderne til lykke med et lille glas. Tilmelding
Søndag, den 7. november kl. 11: Alle Helgens gudstjeneste. Tilmelding
 
Konfirmation:
Der har i perioden maj – juli været virtuel konfirmandundervisning af 2 konfirmander fra Hong Kong. I år var der ingen tilmeldte fra Kina. Men først nu kan forløbet færdiggøres, således at der den 9. oktober er konfirmandlørdag med afslutning af forløbet og forberedelse af både høstgudstjeneste og konfirmation for de to.
Konfirmanderne er: Axel Larsen og Martin Robourgh, som konfirmeres ved gudstjenesten søndag den 17. oktober.
 
Andre arrangementer:
Lørdag den 30. oktober kl. 19.30: Halloween! Fest i Danish Room. Tilmelding senere.
Flere gudstjenester og arrangementer vil blive annonceret i næste nyhedsbrev, sidst i oktober.

Covid-19 restriktioner
Mht. anvendelsen af kirken i Mariner’s Club er der ikke begrænsninger, så længe gudstjenestedeltagerne er vaccinerede. Det samme gælder også i Danish Room, hvor der også fortsat er begrænsninger på det antal, vi må være. Derfor vil der være tilmelding via Facebook for de enkelte arrangementer i tiden op til gudstjenester og arrangementer. 

Julebazar
Datoen for julebasaren er fastsat til lørdag den 20. november. Det er ikke endnu klart, hvordan det lader sig gøre at gennemføre julebasaren i år; men der vil blive en festlig julebasar med masser af muligheder for at gøre et godt køb og støtte sømandskirkens arbejde.
 
Skibsbesøg
Takket være Torbjørns aktive indsats på havnen er det rygtedes, at Sømandskirken i Hong Kong står til rådighed med en flot service til skibene – og her kan vi komme ombord i modsætning til andre steder. Der kommer flere og flere dansk-flagede skibe til Hong Kong. I august servicerede vi 8 ud af 8 skibe i HK med indkøb.

 

 

 
Det skete der også:
Den 7. august var der et fornemt og hyggeligt arrangement i Danish Room med børn og voksne. Anledningen var selvfølgelig OL-håndbold fra Tokyo. Børn og voksne fulgte levende med i den spændende kamp.

 

Kiosken har døgnåbent –
I hvert fald for bestilling via hjemmesiden: https://www.soemandskirken.org/shop/
Der er stadig mange lækkerier, og vi vil gerne have plads til nye varer op til julebazaren.
Afhentningstidspunkt aftales direkte med én af os.
 
Nu falmer skoven trindt om land
Sådan synger vi i én af de elskede og kendte salmer, som hører denne tid af året til – i hvert fald i Danmark: høsten med masser af mejetærskere på markerne, høst i haverne af frugt og grønt, det begyndende efterår med de smukkeste gyldne farver, som tænkes kan. Det er dermed også tid til at sige tak – til den Gud og skaber, som velsigner menneskers arbejde og lader afgrøderne gro.
 
I fortællingen om en lille pige, som havde høstet sin solsikke i haven, fortælles det, at hun tager den flotte solsikker med til høstgudstjeneste i kirken. Præsten spørger hende, hvordan hun har lavet den. Hun kikker lidt på ham og siger: ”Jeg lagde da bare et frø i jorden, så kom den op af sig selv.” Præsten spørger: Ja, men hvem har så lært frøet at vokse. ”Det har Gud”, svarer Tine prompte.Og Tine og præsten bliver enige med hinanden om, at Gud og Tine har hjulpet hinanden med at lave solsikken. 
 
Der er grund nok til at synge – som vi vil gøre ved høstgudstjenesten den 10. oktober – med Grundtvig:

Ham takker alle vi med sang
for alt, hvad han har givet,
for hvad han vokse lod i vang
for ordet og for livet.
 

PÅ GENSYN

Thorbjørn C. Pedersen og Margith Pedersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.