Brevstemme til Folketingsvalg 2026

Brevstemme til Folketingsvalg 2026

Brevstemme til Folketingsvalg 2026

# Nyheder

Brevstemme til Folketingsvalg 2026

Tirsdag den 24. marts 2026 er der valg til Folketinget. Du kan brevstemme i den danske sømandskirke i Hong Kong. Kom forbi ONSDAG d. 4. Marts fra kl 14 og frem til kl 20, hvor flere vælgere har aftalt at komme forbi. 

Og du kan også kontakte os i sømandskirken via e-mail: hongkong@soemandskirken.org eller på WhatsApp
på + 852  94908562  (Charlotte) for at aftale et tidspunkt for dit personlige fremmøde.

Alle, der på valgdagen opfylder følgende, har ret til at brevstemme til folketingsvalget:

• har dansk indfødsret (statsborgerskab)

• er fyldt 18 år

• har fast bopæl i riget

• ikke er under værgemål med fuld fratagelse af den retlige handleevne (ikke er umyndig)

Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til folketingsvalget i Danmark. Disse personer har i stedet valgret til folketingsvalgene på Færøerne og i Grønland, hvor der vælges i alt fire medlemmer til Folketinget.

Sådan brevstemmer du

Hvis du opholder dig i udlandet og opfylder overstående betingelser, kan du brevstemme på enhver dansk ambassade eller konsulat i det land, hvor du opholder dig. Husk at medbringe gyldig legitimation (pas, kørekort el.lign.).

For at repræsentationerne i Kina kan nå at hjemsende din brevstemme i tide, anbefaler vi at du stemmer senest mandag den 9. marts 2026. Ingen vælgere, der henvender sig for at afgive brevstemme efter denne dato, vil blive afvist fra at afgive brevstemme, uanset risikoen for at brevstemmen ikke kan nå hjem i tide.

Læs mere om valg til Folketinget på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside https://www.valg.im.dk/valg/folketingsvalg.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed