Juleaften hos Sømandskirken i Hong Kong

Juleaften hos Sømandskirken i Hong Kong

Juleaften hos Sømandskirken i Hong Kong

# Nyheder

Juleaften hos Sømandskirken i Hong Kong

Så blev det også jul i Hong Kong, og det skulle naturligvis fejres i Den Danske Sømandskirke. Vi holdt for første gang julegudstjenesten i St Peters Church i Tsim Sha Tsui, hvor vi var dejlig mange samlet. 

Vi sang de elskede julesalmer, hørte om det lille barn der blev født i en stald og nænsomt svøbt og lagt i en krybbe, og så sang skønne sanger Nicole Choan, der blandt andet har studeret på det Kongelige Danske Musikkonservatorium, solosang af Oholy Night for os. 

Efterfølgende var vi 27 samlet til julemiddag i Danish Room i Kwai Chung. Det var en blandet flok af fastboende udlandsdanskere, studerende og rejsende, og det var en dejlig måde at fejre jul på med nye mennesker. Vi fik klassisk dansk julemad, and, flæskesteg, brunede kartofler og selvfølgelig risalamande - og mon ikke der også var en mandelgave. 

Vi spillede pakkeleg, julehyggede igennem og dansede da også om juletræet - og givent at der både var et juletræ på 3. sal i Danish Room og et i stueetagen i receptionen, kom vi da syngende rundt i bygningen. Det var en dejlig jul, og vi nød at fejre den med danskerne i Hong Kong.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed