29/09/2025 0 Kommentarer
Kinafarerne - handel, kulturmøder og netværk mellem Danmark og Perlefloden. Foredrag ved Benjamin Asmussen
Kinafarerne - handel, kulturmøder og netværk mellem Danmark og Perlefloden. Foredrag ved Benjamin Asmussen
# Arkiv

Kinafarerne - handel, kulturmøder og netværk mellem Danmark og Perlefloden. Foredrag ved Benjamin Asmussen
En novemberdag i 1618 afgik en lille flåde fra København, for første gang med kurs mod Asien. Ekspeditionen slog fejl, men blev samtidig en uventet succes, der banede vejen for de følgende århundreders dansk søfart i Asien.
I 1700-tallet begyndte i København en indbringende handel med Kina, drevet af Danmarkshistoriens måske største og rigeste firma, det Danske Asiatiske Kompagni, der eksisterede fra 1732 til 1844.
Gigantiske summer blev tjent, personlige kontakter blev etableret samtidig med at handelen skabte velstand både i København, i Danmark, i helstaten, i Østersøregionen og i Kina.
I dag er dette erhvervseventyr stort set glemt, men søfartshistoriker Benjamin Asmussen fortæller i dette foredrag om rejsen til Asien og om Asiatisk Kompagni - det succesrige firma, der stod for handlen, om den lange rejse til Kina, der varede mindst halvandet år, og især om de mennesker, der stod bag det hele. Mødet på tværs af kontinenterne satte sig spor på begge sider, og i foredraget følger vi dem på tværs af tiden.
Benjamin Asmussen er søfartshistoriker og seniorforsker, ph.d. på Njord – Center for maritim og submarin kulturarv på Nationalmuseet. Her forsker han i Danmarks søfartshistorie, især forbindelsen til Asien, samt deltager i eftersøgningen af danske skibsvrag over hele verden.
I 2019 udkom hans anmelderroste bog Kinafarerne - mellem kejserens Kina og kongens København, som fortæller historien om et kulturmøde og erhvervseventyr af de helt store, nemlig i 1700-tallets globale verden. Siden har han udgivet flere bøger, herunder Ekspeditionen til Asien 1618, der fortæller om dansk søfart i Asien fra 1600-tallet til i dag.
Kontakt: beas@natmus.dk, mobil 2896 5327
Kommentarer