Konfirmationsforberedelse 2026-27

Konfirmationsforberedelse 2026-27

Konfirmationsforberedelse 2026-27

# Nyheder

Konfirmationsforberedelse 2026-27

Konfirmationsforberedelsen er for alle dansktalende unge mennesker uanset skole, bosted og nationalitet. Det betyder, at hvad enten du bor i Hong Kong eller Japan, Taiwan, Korea eller Kina, så er du velkommen!

Bor du i Hong Kong eller omegn, foregår undervisningen ved Sankt Peters Kirke i Tsim Sha Tsui. Hvis du bor i en af de andre lande, kan du være med online. Og så kommer jeg også rundt til jul og vil gerne møde jer i forbindelse med julegudstjenesterne.

Konfirmandundervisningen finder sted over 10 søndage i efteråret og foråret og begynder med gudstjeneste i Tsim Sha Tsui, og efter vi har spist frokost, er vi sammen inde i kirken eller i et at rummene ved siden af.

Selvom vi er gået gang, kan man godt stadig nå at være med.

I forløbet vil I få kendskab til kristendommens historie og de centrale fortællinger i Bibelen, og vi vil også tale om emner som Liv, Kærlighed, Venskab, Bøn, Religion, Tro, Gud, Døden, Familien, Jesus og Livets mening

I vil også indimellem få en lille opgave at forberede, men det hører I mere om.

Der er tradition for, at alle på holdet mødes i Hong Kong om lørdagen i den weekend, hvor selve konfirmationen finder sted. Hvis man er en af dem, som skal konfirmeres i Danmark, er man stadig velkommen til at komme og mødes med alle de andre her i Hong Kong den weekend og deltage i konfirmationsgudstjeneste og fejring.

Tilmeld dig her: Konfirmandtilmelding 2026-27

  • Konfirmationen vil i 2027 finde sted den 16. maj ved Pinsegudstjenesten

  • Konfirmationsforberedelsen foregår over 10 søndage og begynder den 25. oktober.

  • Undervisningen foregår på dansk, og er du ikke helt flydende, kan det være en god måde at øve sproget på.

  • For at blive konfirmeret skal man være døbt, og hvis man ikke er, kan man blive det undervejs.

Hvis I har nogle spørgsmål, så skriv eller WhatsApp til mig, Svend Thorhauge.
Mail: hongkong@soemandskirken.org Tlf: +852 94908562

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed